P2 – eau de parfum
Duften er ren, umiddelbar og blomsteragtig og så er den blød og intens på samme tid.
Rosen ledsages af lychee og jasmin samt af antydning af patchouli, vetiver og vanilje.
100 ml.
Fascinerende dufte med fokus på allergivenlighed og bæredygtighed
ærlig er parfumer med helt fantastiske dufte uden de 26 stoffer, som EU’s kosmetikdirektiv mener kan fremkalde allergi. Desuden er bæredygtighed tænkt ind i både indhold og emballage.
Parfumen er for dig, som ønsker at blive forkælet med ren og ærlig luksus
Vigtig viden om ærlig allergivenlige parfumer
Allergivenlige dufte er forskellige fra almindelige dufte. Allergivenlige dufte er fri for langt de fleste æteriske olier, hvilket gør dem generelt mere specielle.
Derfor kan man også komme ud for, at nogle allergivenlige dufte ikke varer så længe som almindelige dufte, fordi man skal springe brugen af ingredienser over, som hjælper med at lave de basisnoter, der varer længe.
Det er derfor en lang proces at udvikle dufte til ærlig, da vi netop ønsker at parfumerne skal vare så længe som muligt og dufte fantastiske.
Ærlig, enkel og unik
ærlig er inspireret af nordisk enkelthed og den feminine æstetik. Den luksuriøse indpakning, den smukke flakon og den skønne duft byder i sin enkelthed og helhed på en sublim oplevelse.
Æsken
Dansk produceret og er samlet uden brug af lim og lavet af FSC©* godkendt karton.
*FSC© er en international non-profit mærkeordning til træer. FSC©-mærket er en garanti for træ du kan købe med god samvittighed.
I en FSC©-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC© en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.
FSC© er en forkortelse for ”Forest Stewardship Council”
Etiketten
Dansk produceret og fremstillet af sukkerrør.
Indhold
90 % økologisk, hvor alle ingredienser stammer fra Europa.
Udvikling & Produktion
ærlig er dansk produceret og ALT hvad der omhandler ærlig kommer så vidt muligt fra Danmark eller øvrige Europa. Således sikrer vi at transportvejen bliver så kort som muligt.